En lille beskrivende hilsen rettet til alle vi kender der hjemme. Spred den gerne yderligere.

Lene tog jo herned allerede den 4/5 og boede på hotel indtil hun fik nøglen til huset den 1. juni. Hun var hjemme et par dage omkring Kristi himmelfart, men nåede ikke at pakke noget særligt, så det stod jeg for. Det meste foregik efter at jeg stoppede med at arbejde den 29. maj, og jeg kom så af sted i den lejede Toyota HiAce fredag den 5.

Turen til Bari i Syditalien tog mindre end to døgn og gik smertefrit og glat. Sejlturen til Patras tog næsten 15 timer, og det var ikke særligt ophidsende, færgen var omtrent lige så spændende som en storebæltsfærge, bortset fra at den var temmelig stor. Den toldfrie butik var mindre end på Tysklands færgen. Færgen var i øvrigt stort set fyldt med lastbiler, de kørte lastbiler ombord i 4 timer, en del af dem skulle oven i købet bakke ombord.

De sidste 300 km til Loutsa var sådan set heller ikke ophidsende. Det lykkedes mig dog ikke at finde den rette vej gennem Athen (de skilter ikke så meget) så jeg kom noget af en omvej. I forhold til hvad vi er vandt til hjemmefra og de øvrige nordeuropæiske lande er det meget underligt ikke at kunne få et ordentlig vejkort. Vi har købt det nyeste og bedste der findes, i 1:250.000 (se udsnit), det virker nærmest som vejene er tegnet på fuldstændigt tilfældigt. I bedste fald er det meget mangelfuldt, og jeg er faktisk ikke i stand til at tegne vores hus ind på nogen af dem!

Lad os starte med at slå fast at Grækenland ikke er noget civiliseret land. Når man kører rundt på egnen så minder det mest om billeder fra Beirut eller en lignende krigszone, ikke fordi husene ligger i ruiner (jae nogle af dem gør måske) men fordi de aldrig bliver færdig med deres huse. Det strækker sig fra utallige eksempler på hus-skelletter, dæk og søjler til at de sidste detaljer aldrig bliver gjort færdige. Overalt ser man armeringsjern stikke op fra "taget". Vores eget hus er kun et år gammel, og det er færdigt, bortset fra to søjler ved havelågerne, de er aldrig gjort færdige og armeringsjernene rager op i luften. (Lige til venstre for lysmasten på billedet). Måske er der noget om det rygte at man først betaler ejendomsskat når huset er færdigt.

De kører bil som sindssyge hernede, ikke bare vildt, men direkte vanvittigt. De kører hurtigt, og vejene er så ringe at man nemt kan ødelægge bilen hvis man overser et hul. Hvis man holder for rødt og den tværgående trafik hører op, så forventes det at man kører over for rødt. Hvis man ikke reagerer på dytteriet så kører ham bagved blot udenom. Kører man ind mod byen i myldretiden (to paralle spor) så er der fint plads til tre rækker biler, foruden dem der tager den ind over rabatten/fortovet. Jeg har aldrig set så mange fuldstop skilte, og jeg har aldrig set nogen overholde dem. De tager også gerne den forkerte vej rundt i en rundkørsel hvis det er kortere. Alt dette har jeg oplevet på den første uge hernede.

Det er lidt svært at gøre indkøb herned når man ikke kan sproget, så tendensen er nok at foretrække supermarkederne i starten, selvom jeg har været på det store marked i Loutsa i lørdags. Man kan naturligvis købe de samme varer som i alle andre lande, det interessante er de friske råvarer. Der er naturligvis friske grønsager overalt, flotte tomater og agurker, peberfrugter, løg, squash og lignende. Hvad angår frugt er det for tiden kirsebær (gode!), abrikoser og appelsiner, og så melonerne selvfølgelig, især vandmeloner. De sælges overalt langs med vejene, direkte fra ladet på lastbilen (3-5 tons). Og de smager fantastisk godt, ikke noget med vand- her.

Kødudvalget er noget begrænset, det gør de det ikke så meget i, og så har de jo kun ca. 5 forskellige slags ost, (jeg har kun fundet 3 endnu, og den ene er den altdominerende feta som findes i mange varianter.) Fisk er der til gengæld en overflod af.

Jeg er faktisk lidt skuffet over at udvalget af friske råvarer ikke er mere varieret end det er, der er masser at få overalt, men der er ikke så meget forskelligt.

Nu skal man erindre at vi er i den mest civiliserede del af landet, lige uden for hovedstaden. Vi bor ca. 9 cm fra Akropolis målt på kortet det svarer til ca. 22 km i luftline, hvis man følger vejen er der ca. 30 km eller omkring 1 til 2 timers kørsel. Vi bor i omegnen af byen Loutsa (som også hedder Artemis), i et område som er en blanding mellem et forstads villakvarter og et sommerhus område. Nu er det ikke sådan at det ligner et dansk villakvarter, for det første er kun udvalgte veje asfalterede (ikke at hullerne nødvendig vis bliver mindre af det) og fortove er ukendte.

Det er nærmest lidt ude på landet, vores nærmeste nabo på sydsiden af huset er en vinmark. Dem er der i øvrigt overvældende mange af overalt på egnen, desværre lader det til at de hovedsageligt laver Retsina fra dem.

Huset vi bor i er som sagt nyt, meget pænt og velindrettet, med termoruder, skodder og myggenet for vinduerne. Vi har en stor terrasse på vestsiden og altan mod øst og nord. Alt sammen meget fint. Vi bebor kun første salen, der bor et andet par nedenunder.

På billedet ser man stort set kun vores etage med altanen foran (det er hoveddøren), de andre bor næsten i kælderen.

Vi har en stor stue med køkken i den ene ende og to soveværelser. I alt 90 kvadratmeter.

Hvis vi kikker ud over vinmarken, mod sydøst kan vi se havet. Nu har vi ingen vinduer til den side så decideret udsigt kan man ikke tale om. Billedet er taget ude fra vejen.

Der er meget fint vejr hernede, men endnu ikke så varmt, mit avancerede digitaltermometer viser at på nordsiden af huset har der maximalt været 33 grader og minimalt 18 grader. Huset er velisoleret, så udsvingene er ikke så store herinde.

Det er allerede slut med at sidde på barerne og drikke Ouzo, jeg har også fået arbejde på lufthavnen, på lokal kontrakt, så det bliver til en latterlig løn. Arbejdet er hovedsageligt simpelt PC arbejde, avanceret tekstbehandling og regneark, måske lidt database programmering og så lidt EDB support.