Opholdstilladelsen (og lidt om valgsystemer).

lr.jpg (11976 bytes)lm.jpg (12247 bytes)
Billeder som disse skal vi have 7 stykker af hver for at få en opholdtilladelse

Som det måske er de fleste bekendt, er der fri bevægelighed for arbejdeskraften inden for EU. Det har de ikke helt opdaget hernede. Så inden der er gået 3 måneder skal alle søge en opholdstilladelse.

Dette går forholdsvis let for os idet vi får hjælp fra Hochtief. Proceduren er sådan set meget simpel. En 4-5 måneder efter vi er kommet til landet får vi besked på at nu skal vi ud og søge opholdstilladelse. Til dette formår skal vi starte med at skaffe 7 (SYV) små pasfotos af os selv. Dernæst er proceduren som følger: Første dag køres en håndfuld til det lokale røngten center for at få taget et røngten billede. Et brystbillede, som efter sigende skal vise om lunger og hjerte er i god stand. De har ikke hørt i Grækenland at Tuberkulose officielt har været udryddet i Danmark i 30 år. Nå men mit billede var ikke så ringe, men Lenes var så hårdt at man kun kunne tyde knoglerne, så det var af meget ringe værdi. Nogle dage senere fortsætter proceduren, først køres vi til det lokale Healt-centre for at få kontrolleret røngentbillederne og få udstedt den officielle helbredserklæring. Her får vi besked på at vente i bilen (!) mens vores hjælper går ind og får udstedt helbredserklæringen for os alle (!).

Herefter går turen så til politistationen hvor vi sådan set kun skal vente på at papirerne bliver færdige så vi kan underskrive ansøgningen om opholdstilladelse, så tager vores hjælper sig af resten. Vores hjælper er efterhånden specialist i dette job, og han går straks uden om køen og direkte om bag skranken hvor han hilser hjertligt på de ansatte, og han går hjemmevant ind på politichefens kontor og lukker døren bag sig. En sædvanligvis pålidelig kollega påstår at han også havde et lille bunt pengesedler i hånden (selv damen ved skranken fik til en ekstra pakke cigaretter i frokostpausen).

Nå men nogle dage senere får vi så opholdstilladelsen som ser såden ud:

oph-til0.jpg (5845 bytes)

Den ser ikke ud af meget, men den bliver større hvis I klikker på den. Bemærk "Date of Arrival", og mit "Maiden name" (!) Den sidste position bruges til fars navn som skal opgives i alle sammenhænge. Om det så er i min bankbog hedder jeg Lars Poul Mouritsen. Det står ikke helt klart hvorfor dette er så almindeligt, men det hænger sandsynligvis sammen med den manglende registrering af landets borgere. De har ikke rigtigt styr på hvem der er hvem og hvor de opholder sig.For eksempel er det ikke registreret hvor vi bor, man melder ikke flytning til folkeregistret. Det lille frimærke er et stempel mærke. Dette bruges meget mere hernede (på stort set alle offentlige papirer), det er simpelthen en skjult skat. Hvis man f.eks. anmelder et tyveri så skal man først ned i kiosken på hjørnet for at købe et par stempelmærker for at anmeldelsen kan blive et officielt papir.

Proceduren med røngentbillederne er tilsyneladende standard ved anskaffelse af officelle papirer, også hvis man skal have et kørekort eller optages på Universitetet.

Mht. det med navnene og registrering af tilhørrsted, så har vi her i efteråret haft såkaldte lokalvalg. Grunden til at vi kun kalder dem såkaldte lokalvalg er som følger:

Når der er valg har alle stemmePLIGT (ikke -ret), hvilket bl.a. kan have betydning for evt. senere uddannnelsesoptagelse, job i det offentlige osv., hvis du ikke stemmer.

Når du fødes bliver din fødeby registreret som dit hjemsted; altså bl.a. stedet hvor du stemmer. Dette betyder at du hvis du senere flytter til en anden del af landet, så skal tilbage til dit fødested for at stemme (hvilket er grunden til at alle grækere forbindelse med valg har ret til en betalt fridag). Dette betyder at de såkaldte lokale valg kun er delvist lokale da mange af stemmerne kommer fra folk der ikke længere bor i regionen.

Hvis du flytter til en anden del af landet (mere end 200 km fra dit førested) kan du mod behørig skriftlig dokumentation slippe for din stemmePLIGT.

Hvis du flytter til en anden del af landet, så kan du (hvis du selv ønsker det) godt få overflyttet din stemmeberettigelse til dit nye bosted. Dette er dog ikke nødvendigt, hvorfor mange beholder deres oprindelige stemmested og dermed mindst én gang pr. xx år kommer hjem, i det mindste for at stemme.

Man kan så diskutere ideen med stemmePLIGT når det er muligt at flytte sit stemmested men ikke obligatorisk og man samtidig kan slippe for at stemme når man bor for langt væk???

http://www.lmo.dk/loutsa

Senest opdateret: 21/12-1998.